Visse love er så stærke, at vi har svært ved at forstå, vi adlyder dem.

Vi har brug for en optimisme, der bygger på kunsten i at kunne vandre i mørket.

Kapitalismen bliver ganske ofte beskrevet i biologiske metaforer. Først og fremmest naturligvis den forkætrede vækst. Vi taler også ofte om blomstrende økonomier, og om økonomier som systemer, der knopskyder, eller er i harmonisk balance. Men hvis man betragter kapitalismen i 2020 med nøgterne briller og prøver at finde en biologisk metafor, der passer, så er der særligt een, der presser sig på: Forstoppelse.

For Lacan ville spørgsmålet om hamstring af toiletpapir formentlig øjeblikkeligt give mening. Toiletpapir skal nemlig bruges til at håndtere én af de mest centrale udfordringer for den menneskelige psyke: Lort.

Balkan udøver fortsat en forunderlig tiltrækning på os nordeuropæere. Ikke bare som turistmål, men også i form en særegen fascination af den blodige historie, og den vold som vi stadigvæk forstår regionen i lyset af.