Hvor DFs folkelighed på mange måder i lacaniansk forstand er hysterisk, så er socialdemokratiets pervers. DFs populisme identificerer sig med folket og mod magten. Hos S derimod, finder vi en kerne af hård, magtcentreret ufolkelighed.

Når forargede borgerlige går til angreb under stort postyr, er der af og til en mulighed for en socialdemokrat for i al stilfærdighed lige at ændre lidt i demokratiets grundregler.